Kørekortet

Kørekortet fra start til slut

1. Indtroduktion

Du kan starte på undervisningen, når du er 16 år og 9 måneder (se videoklip nedenfor). Du møder op til din første teoriaften, den dag du har tilmeldt dig holdstart. Her får du udover undervisningen i de første teori lektioner, en grundig introduktion om forløbet samt en række praktiske informationer.

2. Teoriundervisning

Teoriundervisningen foregår over 8 teori gange, hvor vi hver gang er sammen i ca. 3 timer. Undervisningen foregår i vores lokaler i Tune Centret 3C, 4030 Tune, indgang fra kælderen, Hundige Strandvej 111, 2670 Greve eller Solrød center 12B 1. sal, 2680 Solrød Strand. Du skal komme til teoriundervisning én gang om ugen, det indebærer, at det typisk tager omkring 7 uger at gennemføre teoriundervisningen.

Et fuldt forløb fra start til du står med kørekortet i hånden, tager det typisk 3-4 måneder

3. Manøvrebane

Manøvrebanen er første gang du skal sætte dig i en bil og køre selv. Dette kaldes også populært for kravlegården. Her får du dit første møde med bilen og får mulighed for i trygge rammer og under kyndig vejledning, at lære at betjene bilen.

Vi benytter Manøvrebanen i Jersie, eller den som ligger lidt udenfor Tune. Du afhentes på køreskolen efter aftale og køres ud til manøvrebanen. Undervisningen varer 4 x 45 min. og efter endt undervisning bliver du kørt tilbage til køreskolen. Transport til og fra manøvrebanen er gratis.

4. Køretimer

De første køretimer på almindelig vej finder sted, efter at du har været på manøvrebane. Du starter med at køre nogle lette ruter, hvor du får mulighed for at blive godt kendt med, at betjene bilen så du føler dig godt tryg med, at færdes i trafikken.

Herefter stiger sværhedsgraden gradvist frem til køreprøven. Du kører 2 kørelektioner pr. gang, som er 2×45 minutter

5. Førstehjælp

Det er et lovkrav, at alle lærer trafikrelateret førstehjælp, det skal være gennemført INDEN køreprøven. Vi kan godt bestille teoriprøven UDEN du har gennemført færdselsrelateret førstehjælp.

Vi kan her på køreskolen også tilbyde 1. hjælp, du kan tilmelde dig under “Tilmeld hold”.

Har du i forvejen et færdselsrelateret førstehjælpsbevis, må det højst være 12 mdr. gammelt.

6. Teoriprøve

Når du haft de lovpligtige 29 teorilektioner og 14 køretimer kan du gå til teoriprøven, som afholdes af politiet. I den forbindelse skal du betale stempelafgift til færdselsstyrelsen på 1000 kr. + gebyr for at beramme en prøve.

Husk vi først kan bestille teoriprøve, når du har afleveret din lægeerklæring.

7. Glatbane/køreteknisk anlæg

Som afslutning på køreundervisningen skal du på et køreteknisk anlæg i 4×45 min. Vi benytter FDM køreteknisk anlæg ved Sjælllandsringen, som ligger mellem Tune og Roskilde.

På glatbanen lærer du at håndtere nødsituationer ligesom du bliver bekendt med, hvordan årstidernes forskellige vejrforhold kræver ekstra opmærksomhed.

8. Køreprøve

Når du har bestået din teoriprøve, været på glatbane og har haft mindst 16 kørelektioner på almindelig vej, kan du komme til den praktiske køreprøve. Dog sender vi dig ikke til køreprøven, før vi føler os sikre på, at du har en god chance for at bestå den, samt at du selv har en god fornemmelse.

Man skal være fyldt 17 år før man kan gå til køreprøve.

Tilmeld hold